VÆLG INDLOGERINGSDATO
DAGES OPHOLD 7 DAGE
PRIS Kr. 7.995,-

Fiskerejse til lakseskolen i Mandal

Danmarks bedste lakseskole ligger i Norge, hvor du lærer at fange laks som en ekspert

Højdepunkter

  • 6 dages laksefiskeri
  • Lær at fiske efter laks
  • Lær at kaste med tohånds fluestang
  • Dygtige instruktører
  • Professionel guidning til de bedste fiskepladser

7 dage fra Kr. 7.995,-

Mandalselven er en norsk klassiker blandt fiskere rundt om i verden. Den er lakseførende på 48 km, og er blandt de bedste elve i det sydlige Norge.

Om lakseskolen

Lakseskolen ligger i uge 26, og vi fisker i zone 3, som er ca. 13 km lang. Lakseskolen er for dig, som gerne vil lære at fiske laks med fluestangen. Turens instruktører og guider er alle meget erfarne flue- og laksefiskere. På denne tur er det dig, som vil lære at fiske efter laks. Ugen er derfor delt op i temaer, så du efter turen selv er klar til at fiske laks i hvilken som helst lakseelv. Samtidigt med undervisningen bliver der også masser af tid til at fiske på egen hånd, så man har mulighed for at afprøve nogle af de teknikker og tricks man har lært.

På lakseskolen kan du forvente at lære at kaste med flue. Vi vil gennemgå diverse former for speycast, som er nødvendige, når man fisker laks. Der vil også være fluebinding om aftenen. Du lærer at læse vandet, så næste gang du selv står ved elven med den rette flue, vil du kunne se hvor laksen gerne skulle stå. Du lærer hvordan man vader i en elv. Igennem hele ugen bliver der guidet fra de bedste pladser i elven.

I 2017 fangede man ca. 10371 tons laks fordelt på ca. 3098 laks .Gennemsnitsvægten var ca. 3,3 kg, og med en rigtig flot top 10 med laks mellem 10-16,2 kg! Der blev også fanget ca. 300 havørreder med den største på 6,5 kg.

Rejseplan

Dag 1 (lørdag): Afrejse Færge Hirtshals/Kristiansand - kørsel til lodgen

Dag 2-7 Undervisning og fiskeri på Zone 3.

Dag 8 (lørdag): Afgang fra lodge - Færge Kristiansand/Hirsthals

Færgen tur/retur er inkluderet i prisen, og turen er baseret på kørsel i private biler. Det forventes derfor, at der er fire fiskere der kan lægge bil til. Vi sejler fra Hirtshals til Kristiansand. Turen er baseret på 12 deltagere og 2 instruktører.

Det siger kunderne om lakseskolen

Det er ikke uden grund at mange af vores kunder booker lakseskolen år efter år. Læs nedenfor hvad nogle af vores tidligere gæster på rejsen siger om Lakseskolen:

"Jeg tog på lakseskole for at lære at fiske efter laks med tohåndsfluestang og lad mig sige med det samme, at mine forventninger blev indfriet. Lakseskolen består af et ret intenst program over 6 dage, der gav mig en masse viden og færdigheder jeg ikke havde da jeg begyndte. Intensiv undervisning, træning i alt fra kast til vadning i elv og aktivt fiskeri over en uge gav et godt fundament, som jeg kan bygge videre på.

Den foregår ved Mandalselven i Sydnorge på sone 3. Det er et smukt område, hvor der kan fiskes i en elv omkranset af stejle skovklædte fjelde. Guiderne er absolut erfarne og har stor viden om laksefiskeri, fluekast og fiskerejser. Turen er også baseret på fællesskabet med ligesindede - fællespisningen og samværet ved indkvarteringsstedet er en del af oplevelsen. Fangede jeg så en laks? Nej ! Men jeg vil for altid tro på, at de 4 træk i linen jeg oplevede på et lille stryg, var en laks. Havde jeg fanget den, havde det måske føltes for nemt. – Evigt ejes kun det tabte............. Jeg må nok afsted igen !"

- Christian Fangel

"Jeg fik en 1-hånds fluestang i 30 års fødselsdagsgave. Den blev aldrig brugt og her 18 år senere, hvor børnene er store, ville jeg i gang med flue fiskeriet. 'Hr. Google' fandt lakseskolen hos Atlantik Travel i første hug. Jeg bestilte med det samme og gik hjem og fortalte om mit forehavende bagefter. Helt uden ævl, jo jo.... Der blev afholdt intromøde i fine omgivelser hos Atlantik rejser. For en nybegynder er det 'guld' at få detaljerne på plads, så man kan koncentrere sig om fiskeriet. René viste mig en LOOP stang og den virkede meget bedre end den derhjemme. Efter intro var Jørn og jeg inde i Odense hos Ækvator, hvor Rene ekviperede mig med LOOP stang og hjul, liner, vaders og fiskejakke.  Alt sammen godt grej. Turen derop gik fint med buffet på færgen. Vi blev indlogeret i 3 hytter og om mandagen gik det løs. Christian og jeg fulgtes ad og blev primært instrueret af Rene. Stille og roligt blev der bygget på med nem og forståelig instruktion, uden at Rene tabte tålmodigheden med motorik-mongolen her. Tak for det. På anden-dagen var jeg gået lidt træt i armen, så Rene lånte LOOP'en og 'hold nu k....' grejet fejlede ikke noget. Fluefiskeri er flot, når det gøres rigtigt. Jeg har også haft fornøjelsen af Anders og Anders med teori om flue og praktisk træning. Det er super at høre den samme ting fra flere vinkler. En aften fik jeg at se, hvor langt man kan skyde en flue igen og igen. Det var laaaanggt. Der blev gået til den, men tempoet bestemmer man selv, hvis trætheden melder sig. Om aftenen, når vi var trætte var der mange gode grin (ikke Tøhø, men HAHA). Jeg er klar på mere og har købt mig en LOOP 1-håndsstang. Nu skal der trænes/leges. Alt i alt et fremragende arrangement. Jeg er også at finde på lakseskolen næste år."

- Søren Østergaard

Pris pr. fisker
23. juni 2018 - 30. juni 2018
Kr. 7.995,-

Prisen inkluderer

  • En intro aften inden afrejse
  • Færgebilletter fra Hirshals - Kristiansand og retur
  • 7 overnatninger i lækre lejligheder med udsigt til elven
  • Fiskekort til sone 3. (6 dage)
  • Desinficering af fiskegrej
  • Kasteundervisning
  • Guidning
  • Foredrag om laksefiskeri i hele verden
  • Mulighed for køb af grej ved en af vores samarbejdspartnere

Introaften indeholder

  • Sandwich og øl eller vand
  • Grejsnak
  • Sammensætning af grej
  • Fisketeknik både spin og flue
  • Fluevalg / rette agn til spin
  • Vadning i elv
  • Snak om genudsætning af laks
  • Planlægning af madplan
  • Fordeling af pladser i biler og hytter
  • Mulighed for at købe / bestille grej ved en af vores samarbejdspartnere

Prisen inkluderer ikke

  • Forplejning på hele turen
  • Norsk statslicens
  • Forsikringer - vi anbefaler vores specialdesignet fiskeforsikring fra Europæiske ERV til den rejsende lystfisker
  • Benzin på hele turen, som fordeles indbyrdes

Mere

Husk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser, inden du skal afsted.

Det er muligt at leje grej til turen (Ikke endegrej og forfangsmaterialer), for en merpris på dkk 1.500,-

Denne tur er baseret på 12 deltagere og 2 dansk rejsekonsulenter. Såfremt antallet ikke opfyldes, kan turens struktur og omkostninger ændres.

Prisen er gældende i forhold til NOK Kursen d. 25/9 2017 og reguleres i forhold til den aktuelle NOK-kursen før afrejse. Vi benytter os af lavest mulige bookingklasse på færgen. Vi er derfor nødsaget til at tage forbehold for kurser og plads på færgen. Vi glæder os til at modtage din bestilling og til at arrangere din rejse.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Rene Gerken

Telefon: (+45) 51 89 05 22

Anders Bech

Telefon: (+45) 51 33 39 56

Luk

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

  • Modtag EKSKLUSIVE tilbud på fiskerejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser
  • Få praktiske tips, videoer, konkurrencer mm.