VÆLG INDLOGERINGSDATO
REJSENS LÆNGDE 10 DAGE
PRIS 21.695,- Kr.

Float Trip med ørredfiskeri på Chunilna Creek i Alaska

Ørredfiskeri i Alaskas byder på noget af verdens bedste fluefiskeri efter regnbue- og fjeldørred

Højdepunkter

  • Ørredfiskeri på tørflue eller mussefluer
  • Fluefiskeri i klart vand
  • Ægte vildmarksoplevelse
  • Certificeret professionelle guider
  • Evt. float trip på Upper Chunilna Creek

10 dage fra 21.695,- Kr.

De små krystalklare bifloder til den mægtige Talkeetna River har måske noget af Alaskas bedste fiskeri efter regnbueørred og fjeldørred. I juli er tørfluer og mussefluer i overfladen ofte vejen til de store ørreder. Vores lokale samarbejdspartner i Alaska har gennem årene fundet nogle af de bedste steder, og du kan opleve uendelige strækninger af fremragende ørredvand.

En klassisk vildmarkoplevelse

Denne fiskerejse er en sand vildmarksoplevelse, og risikoen for at møde andre fiskere i løbet af ugen er meget lille. Turene er baseret på helikopterflyvning ud i vildmarken, hvor der etableres en teltlejr. Overnatning sker i telte i vildmarken, og en stor del af denne tur er vildmarkslivet. Hvis man er en gruppe på fire-seks personer, kan turen skræddersyes til gruppens ønsker og eksempelvis udføres som helt eller delvist float rip. Vil du gerne afsted på denne rejse, men ikke er i en gruppe, så arrangeres turen for helt ned til to personer. Kontakt os for information.

Fiskeri efter store ørreder

En fisketur af denne type er til dig der drømmer om vilde ørreder i krystal klart vand kombineret med storslående naturoplevelser. Man får mest ud af turen, hvis man er villig til lidt ”bush-walking” - 2-3 km op og ned af floden. Vores kunder fanger typisk ørreder op til 60 cm, men vi ved, at der er større fisk i floderne. Stallingerne er typisk mellem 35-42 cm. 

Tørfluer og mussefluer

Disse ture planlægges efter det bedste tidspunkt for overfladefiskeri efter ørred og stalling. En stor del af fiskeriet kan derfor forventes at ske med tørfluer og mussefluer i overfladen. Man kan naturligvis aldrig være 100% sikker på overfladeaktivitet, men sommeren i Alaska bringer altid masser af vildt ørredfiskeri med sig.

Værd at vide før du booker

Vi er de eneste på det skandinaviske marked (vi kender til), der benytter sig af lokal guider fra Alaska med alle licenser og tilladelser i orden. Der er så godt som ingen spildtid på denne rejse. Du rejser fra Danmark onsdag middag og torsdag formiddag efterlader helikopteren gruppen i vildmarken og fiskeriet kan begynde. Bemærk denne rejse inkluderer alle overnatninger, mad på vildmarksturen, alt udstyr og professionel lokal guide!

Rejseplan

Her kan du se en mulig rejseplan for rejsen til Chunilna Creek i Alaska.

Dag 1 (Onsdag) Afrejse Danmark - Ankomst Alaska -transfer til Talkeetna - overnatning i Talkeetna by
Dag 2  Torsdag Helikopter transport til  Chunilna Creek / Fiskeri - evt. float trip
Dag 3-4 Fiskeri - overnatning i teltcamp  - evt. float trip
Dag 5-7 Fiskeri - overnatning i teltcamp/evt. hytte
Dag 8 Fiskeri - turen afsluttes - overnatning i Talkeetna by
Dag 9 Transfer Talkeetna - Anchorage - afrejse Anchorage
Dag 10 (Fredag) Ankomst til Danmark

Læs artikel om vores float trip, som er skrevet af Flemming Birger Larsen til Fisk og Fri.

FISKESÆSON PÅ CHUNILNA CREEK

Vi arrangerer rejser i løbet af hele 2018-sæsonen. Sæsonen går fra 1. juni til og med 15. september

Beskrivelse: 2019: Pris pr. fisker
Indlogeringsdato: 29. maj 2019 - 11. september 2019
Pris: 21.695,- Kr.

Prisen inkluderer

  • Transfer Anchorage - Talkeetna (Chunilna Creek)
  • Helikopterflyvning til øvre Chunilna Creek
  • To overnatninger i Talkeetna (budget)
  • Seks overnatninger i teltcamp i vildmarken incl. alt udstyr (excl. personligt udstyr; sovepose, liggeunderlag osv.)
  • Certificeret professionel guide på Float Trip
  • Mad på Float Trip
  • Infomøde

Prisen inkluderer ikke

  • Flybillet t/r - København/Billund - Anchorage (Prisen ligger mellem kr. 5500,- og kr 8000,- afhængigt af hvornår billetten bliver udstedt) 
  • Evt. bagagetillæg, herunder gebyr for fiskestænger
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Evt. ekstra mad, overnatninger eller forlængelse af turen mv.
  • Drikkepenge til guide (100-200$)
  • Lokal fiskelicens (55$)
  • ESTA (forhåndsgodkendelse til indrejse)
  • Forsikringer - vi anbefaler vores "Europæiske" forsikring til den rejsende lystfisker
  • EU-ansvarsforsikring kr. 35,-
  • Alle andre udgifter, som ikke er nævnt i afsnittet prisen inkluderer

Mere

Husk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser, inden du skal afsted.

Dette Float Trip er det eneste Float Trip på det skandinaviske marked (vi kender til), der benytter sig af lokale guider fra Alaska med alle licenser og tilladelser i orden.

Bemærk at denne rejse inkluderer alle overnatninger, mad på Float Trippet, alt udstyr og professionel lokal guide! Husk dette, når du sammenligner.

Pris 2019 ca. 21.695 kr. ved min. 3 personer + fly. Er i 2 der vil afsted er der er et tillæg på 500 US dollars. 
Pris for Float Trip 2019 reguleres i forhold til 3250 $

Prisen for 2019 er gældende i forhold til US-kursen d. 13 november 2018 og reguleres i forhold til den aktuelle US-kursen før afrejse.

Flybilletter

Rejsen er planlagt, så den passer med markedets bedste og billigste rute til Alaska. Priserne ligger pt. på kr. 5.500-8.000,- men husk flypriser svinger meget. Du er velkommen til selv at booke flybillet, og vil du have os til at booke fly for dig, koster det dig et gebyr på kr. 1000,- Du er velkommen til at spørge din rejseleder/-konsulent til råds om booking af fly. Flyver du med Icelandair, tager den samlede flyrejse kun ca. 12 timer fra København. Der er så godt som ingen spildtid på denne rejse. Du rejser fra Danmark onsdag middag, og torsdag formiddag efterlader helikopteren gruppen i vildmarken, og fiskeriet kan begynde.

Lovgivning - Alaska

I Alaska skal følgende love overholdes. Du skal have et statsfisketegn for at fiske i Alaska. Når du har erhvervet dette, har du ret til at fiske overalt i Alaska – ferskvand og saltvand. Du må dog ikke gå ind på privat grund, hvilket er et relativt lille problem i Alaska. Statsfisketegnet er ikke med i vores pakkepris. Du skal derfor selv købe det online eller når du ankommer til Alaska. Det kan købes online her. I 2017 var prisen for et statsfisketegn for turister (Nonresident Sport Fishing License) følgende:

  • 70$ for en uge
  • 105$ for 14 dage
  • 145$ for et år

Det er ulovligt for danskere at arbejde som fiskeguider i Alaska uden en særlig amerikansk tilladelse. Denne tilladelse er meget svær at få. Vi afvikler derfor alle vores ture til Alaska i samarbejde med en lokal operatør, der udelukkende benytter autoriserede, lokale fiskeguider i Alaska. Vi har enkelte ture, hvor der deltager en repræsentant fra os. Det sker kun i sammenhæng med godkendte lokale guider, og vores repræsentanter deltager på lige fod med alle andre.


HAR DU SPØRGSMÅL?

Flemming Birger Larsen

Telefon: (+45) 70 20 38 86

René Gerken

Telefon: (+45) 51 89 05 22

Tilbud på fiskerejser

Gør som 100-vis af andre lystfiskere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Gode tilbud på fiskerejser
  • Praktiske tips, videoer, konkurrencer mm.
  • Ekslusive afbudsrejser