VÆLG INDLOGERINGSDATO
DAGES FISKEOPHOLD 10 DAGE
PRIS 12.595,- Kr.

Fiskerejse på Big Game-fiskeri i Baja i Mexico

Vil du teste dine fiskeevner til det maksimale, så er her muligheden for sætte krogen i nogle af havets stærkeste og hurtigste fightere - Skipjack tun og Roosterfish

Højdepunkter

  • Big Game-fiskeri
  • Fiskeri efter Marlin
  • Bådfiskeri

10 dage fra 12.595,- Kr.

Har du drømt om at tage på eventyr på det blå hav, hvor man aldrig kan vide med sikkerhed, hvad der tager agnen, så er her en enestående mulighed for at komme af sted på eventyr til en pris, der er til at betale.

Fiskeriet i Baja

I Baja er der mulighed for flere spændende former for fiskeri. Her er fiskeri direkte for stranden med flue eller spin, det kystnære fiskeri fra båd, der ligeledes foregår med lettere grej eller endelig trollingfiskeriet efter de store fisk på det blå vand.

Strandfiskeri

Strandfiskeriet foregår enten på egen hånd eller med en lokal guide. Det er primært målrettet efter den svære roosterfish eller den ekstremt stærke jack crevalle. Her er både mulighed for at fiske med spin eller flue. Fiskeriet foregår primært ved at gå langs stranden og spotte de jagende fisk. Er man fluefisker, kan det anbefales at fiske to sammen eller have guide med. Her kan den ene lokke fisken ind på kastehold med en spinnestang og en krogløs agn, mens fluefiskeren kan præsentere sin flue for den ophidsede fisk. Det gælder dog både for spin og flue, at agnen ikke kan tages for hurtigt ind. Det er hårdt arbejde at fiske efter disse trofæfisk. Under kystfiskeriet fanges der undertiden skipjack tun og dorado som bifangst, hvis der er dybt vand tæt på kysten, samt alle mulige revfisk ved fiskeri tæt på klipper.

Kystnært bådfiskeri

En anden mulighed er at fiske det kystnære vand af fra båd. Her fiskes fra en 20-23 fods båd, der kan sejle helt ind til kysten eller ud på det blå. Vil man i kontakt med de helt store roosterfish, så kan en tur langs kysten med en levende agn varmt anbefales. Her ses ofte rigtig store fisk på op til 36 kg. Båden, som er en såkaldt panga, har baittank ombord til levende agn, der købes om morgenen ved afgang fra stranden. Man kan også selv forsøge at fange sine agn. Har man mere lyst til at svinge fluestangen, så er dette bestemt også muligt fra bådene. Her kan fiskes efter spottede fisk eller i blinde langs kysten, mens båden sejler. Det er selvfølgelig også muligt at bruge spinnestangen til dette fiskeri. Langs med klipperne kan man fange mange spændende arter som f.eks grooper, snapper, ladyfish, trickerfish og mange flere. Sejler man blot nogle hundrede meter ud, er der mulighed for at bundfiske efter red snapper, der er en fantastisk spisefisk eller at trolle efter dorado, skipjack og endda stribet marlin.

Trollingfiskeri

Endelig er der mulighed for at sejle ud på det åbne hav, hvor det helt store eventyr venter. Her er en god bestand af stribet marlin, og det er bestemt ikke unormalt at lande 3, 4 endda 5 marlin på en dag.

Går man langs vandet, når bådene kommer ind, kan man se flagene fra dagens fangst på de forskellige både. Her er set fangster på 15-20 marlin på én båd. De stribede marliner ligger fra 18–70 kg. Er temperaturen på vandet høj nok, er der også mulighed for den store blå marlin. Der fanges hvert år en del blå marliner i området, men gennemsnittet i dette område er ikke så stort som f.eks omkring Azorerne. Med et gennemsnit på omkring 115 kg giver de dog en helt fantastisk fight på det noget lettere grej, der bruges her i området. Fighten vil også ofte være ”stand-up”, hvilket bestemt også kun gør det hele meget sjovere (og hårdere). Fiskeriet foregår fra enten 20-23 fods pangaer eller 25-30 fods crusier. De lokale skippere lytter konstant på radioen og deler positioner med hinanden for at sikre bedst muligt fiskeri for alle deres gæster. Dette betyder også, at vil man satse på tun, er der oftest en båd, der ved hvor tunen befinder sig. Man skal derfor ikke bruge værdifuld fisketid på at lede efter dem. Dette fiskeri foregår oftest i et fantastisk sceneri, hvor hundredvis af delfiner jager med tunene og giver et uforglemmeligt show, mens man venter på de stærke torpedoer. Under trollingfiskeriet efter marlin og tun fanger man ofter de smukke doradoer som bifangst. Man kan dog fiske mere målrettet efter doradoerne ved at lede efter flydende genstande eller kigge efter jagende fisk i overfladen.

Rejseplan

Dag 1 (lørdag): Afrejse København - San Jose Cabo - transfer til hotel

Dag 2-10 Fiskeri fra båd og fra kysten

Dag 11 (tirsdag): Transfer fra hotel  - Afgang San Jose Cabo - København

Dag 12 (onsdag): Ankomst København

Det siger kunderne om Baja

"Der var alt hvad man kunne ønske sig, fantastisk fiskeri, natur og rare mennesker. Jeg er lige kommet hjem fra en mega fed fisketur i Mexico. Det var første gang jeg skulle prøve krafter med "big game" fiskeri og det bliver nok ikke sidste gang. Der var alt hvad man kunne ønske sig, fantastisk fiskeri, natur og rare mennesker. Tak for turen Viggo"

- Mikael Bech Mikkelsen

"Jeg kan kun anbefale andre at tage med på turen til Mexico. Netop hjemvendt fra en super rejse til Los Barriles i Mexico, hvor vi oplevede et fantastisk fiskeri. Min forventning til turen, både til fiskeriet og til selve arrangementet, blev klart overgået af virkeligheden. Rejseleder Viggo Ross Nielsen, gjorde med sin store viden om grej, fisk og lokaliteten, turen til en sand og afslappet fornøjelse, og et formidabelt fiskeri efter især marlins, fuldendte succesen. Jeg kan kun anbefale andre at tage med på turen til Mexico."

- Søren Nissen

Pris pr. fisker v. minimum 2 fiskere
2. juni 2018 - 4. august 2018
12.595,- Kr.

Prisen inkluderer

  • Introaften inden afrejse.
  • Transfer i Mexico.
  • Transfer tur-retur fra hotel til båd.
  • 10 overnatninger på et pænt, lokalt hotel.
  • 6 båddage.
  • Fiskelicens.
  • Rabatordning ved grejbestilling hos vores samarbejdspartner.

Introaften indeholder

  • Sandwich og øl eller vand.
  • Grejsnak.
  • Sammensætning af grej.
  • Fisketeknik både spin og flue.
  • Rette agn.
  • Snak om genudsætning af fisk.
  • Mulighed for at købe eller bestille grej ved en af vores samarbejdspartner.

Prisen inkluderer ikke

  • Mad og drikke på hele rejsen.
  • Flybillet (Prisen ligger mellem 6500,- og 12000,- afhængigt af hvornår billetten bliver udstedt)
  • Udgifter for bagagetillæg på flyrejsen. Herunder gebyr for fiskestænger.
  • Forsikringer - vi anbefaler vores special designet Europæiske ERV. fiskeforsikring til den rejsende lystfisker.
  • EU-ansvarsforsikring DKK 35,-
  • Drikkepenge til skipper. (ca. 20 dollars pr. dag)
  • Evt agn. (10-20 dollars pr. dag)

Mere

Husk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser, inden du skal afsted.

For en en merpris på 1500 kr, kan du leje et grejsæt til fiskeriet på denne tur. Grejet indeholder stang, hjul og line.

Husk at det kan være en god idé at kigge på www.rejsedoktor.dk angående vacciner.

Prisen er gældende i forhold til USD-kursen d. 27/9 2017 og reguleres i forhold til den aktuelle USD-kursen før afrejse. Vi benytter os af lavest mulige bookingklasse på flyet, hvis du booker hos os. Vi er derfor nødsaget til at tage forbehold for kurser og plads på flyet. Vi glæder os til at modtage din bestilling og til at arrangere din rejse.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Viggo Ross

Telefon: (+45) 28 89 93 01

Rene Gerken

Telefon: (+45) 51 89 05 22