VÆLG INDLOGERINGSDATO
REJSENS LÆNGDE 9 DAGE
PRIS 12.995,- Kr.

Fiskerejse med fiskeri efter striped bass på Cape Cod i USA

Hardcore kystfiskeri efter stripers, bluefish og false albacore på den amerikanske østkyst

Højdepunkter

  • Kystfiskeri efter stripers, bluefish og albacore
  • Saltvandsfiskeri på budget 
  • Minder om dansk kystfiskeri, bare efter hardcore fightere 
  • Pris inkl. flybillet
  • Grupperejser med erfaren dansk rejseleder

9 dage fra 12.995,- Kr.

Cape Cod ligger på den amerikanske østkyst lige syd for Boston, hvor Sydatlanten møder Nordatlanten. Det betyder at der er en enorm fiskerigdom. Der fiskes på Cape Cod fra juni til september, hvor der er mest gang i fiskeriet, og der er størst chancer for at fange striped bass og bluefish samt om efteråret, hvor det også gælder false albacore. På denne tur er logistikken helt i top. Du flyver om morgenen og er klar til fiskeri samme aften. Der er ingen spildtid eller spilddage. 

Fiskeriet på Cape Cod

Fiskeriet på Cape Cod kan minde en hel del om det danske kystfiskeri. I forhold til dansk kystfiskeri er fiskeriet på Cape Cod specielt. idet alle fiskene hugger meget hårdt. Det er ikke ualmindelig at fighte og fange stripers mellem 7-9 kg i løbet af en uges fiskeri. Forskellen ligger også i, at der er en tidevandsforskel på op til tre meter. Kysten ændrer sig hele tiden, og det gør fiskeriet også. På nogle tidspunkter af dagen er du på sightfishing efter store stripers inde på lavvandede flats, for dernæst at fiske i nogle af de mange tidevandsrender, hvor vandet trækker som i en norsk flomelv. Pludselig tager man sig selv i at storme op og ned af kysten, når bluefish og stripers sætter ind med de mest vanvitige Blitz, hvor vandet koger af fisk.

Med en tidevandsforskel på tre meter er det heller ingen spøg at fiske på Cape cod. Det kan være ganske farligt hvis man ikke kender forholdene. Derfor har vi en erfaren rejseleder med på turen, som har fisket på Cape Cod mange gange før, og som også ved hvornår og i hvilke vandstande pladserne fiskes bedst fra.

Der er plads til fem fiskere plus en medfiskende rejseleder på turen. Der er lige så meget aktion på Cape Cod som på enhver anden tropisk fiskedestination, dette er bare til under halv pris.

Grej til Cape Cod

Fluefiskeri: På turen fisker du med klasse 7 til 9 stænger og almindelige kysthjul. Du kan både fiske med WF liner og skydehoved. Fluerne er decivers, som er store fiskeimitationer eller store flatwingfluer. Vi anbefaler at du medbringer en linekurv.
Spinnefiskeri: Du fisker med 9 til 10 fods stænger med en kastevægt på 10-40 gr. og det str. 4000 hjul. Du fisker med store tobisimitationer, både som blink og woblere. 

Rejseplan

Her kan du se rejseplanen for rejsen til Cape Cod i USA.
Dag 1 (Lørdag) Afrejse København – Boston - Kørsel til Cape Cod
Dag 2-7 Fiskeri på Cape Cod
Dag 8 (Lørdag) Kørsel fra Cape Cod - Afrejse Boston - København
Dag 9 (Søndag) Ankomst - København

Fiskesæsonen på Cape Cod, USA

Vi arrangerer rejser i løbet af hele 2018-sæsonen og har grupperejser i højsæsonen. Er i en gruppe på minimum fem personer, så kontakt os for muligheden for at arrangere ekstra ture. 

Kunderne siger om fiskeri på Cape Cod

Det er ikke uden grund, at vores ture til Cape Cod er meget populære. Læs nedenfor, hvad nogle af vores tidligere gæster på rejsen siger om Cape Cod.

"Jeg synes man får rigtig meget kvalitets fiskeri for pengene. I slut september var jeg med på Cape Cod.... Målet var primært striped bass og Joe Christiansen var med som rejseleder. Jeg syntes man får rigtig meget kvalitets fiskeri for pengene... Joe gjorde virkeligt en forskel og fandt masser af fisk til os under hårde betingelser. Han guider fuldt på højde med de bedste amerikanske guider. Super tur, tak for det."

- Søren Eriksen

"Jeg vil helt sikkert af sted igen når lejligheden byder sig. Cape Cod var alt det jeg håbede på, masser af fisk på pladserne vi blev guidet til. Kan kun anbefale stedet og guiden som noget alle skulle prøve. Jeg vil helt sikkert af sted igen når lejligheden byder sig. Hytten vi boede i var veludstyret godt placeret midt på øen og med et hyggeligt lokalt vandhul med både mad og øl i gå afstand."

- Christian Jensen

Beskrivelse: Pris pr. fisker (2019, juni)
Indlogeringsdato: 1. juni 2019
Pris: 12.995,- Kr.

Beskrivelse: Pris pr. fisker (2019, sept)
Indlogeringsdato: 14. september 2019
Pris: 12.995,- Kr.

Prisen inkluderer

  • Fly tur/retur København-Boston. (Vi tager forbehold for prisstigninger på flybilletten indtil booking og betaling er foretaget)
  • Leje biler på hele turen
  • 7 overnatninger i et stort hus (i delt dobbeltværelse)
  • Erfaren dansk rejseleder
  • Infomøde inden afrejse
  • Rabatordning ved grejbestilling hos vores samarbejdspartnere

Prisen inkluderer ikke

  • Forplejning på hele rejsen
  • Brændstof - kørsel på Cape Cod - ca. 500 kr. pr. mand
  • Fisketegn (10. $)
  • EU ansvarsforsikring kr. 35,-
  • Forsikringer - vi anbefaler vores "Europæiske" forsikring til den rejsende lystfisker
  • ESTA (forhåndsgodkendelse til indrejse)
  • Alle andre udgifter, som ikke er nævnt i afsnittet prisen inkluderer

Mere

Husk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser inden du skal afsted.

Denne tur er baseret på 5 deltagere og en dansk rejseleder. Såfremt antallet ikke opfyldes, kan turens struktur og omkostninger ændres.

Vores kalkulationer er baseret på billigst mulige flypris. Denne type billet skal udstedes inden for få dage og vi må derfor tage forbehold for flyprisen indtil depositum og alle navne er modtaget. Herefter kan vi booke fly og dermed  få den aktuelt laveste mulige pris. I nogle tilfælde må vi se os nødsaget til at fremsende tillægsregning vedr. merpris for flybillet.

Prisen er gældende i forhold til US-kurs d. 6/2 2018 og reguleres i forhold til den aktuelle US-kurs før afrejse. Vi benytter os af lavest mulige bookingklasse på flyet. Vi er derfor nødsaget til at tage forbehold for kurser og plads på fly. Vi glæder os til at modtage din bestilling og til at arrangere din rejse.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Joe Christiansen

Telefon: (+45) 22 41 90 94

René Gerken

Telefon: (+45) 51 89 05 22

Tilbud på fiskerejser

Gør som 100-vis af andre lystfiskere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Gode tilbud på fiskerejser
  • Praktiske tips, videoer, konkurrencer mm.
  • Ekslusive afbudsrejser