Praktiske informationer til Cape Cod i USA

Stedet

Fiskerejser rundt i verden kræver som regel noget andet fiskegear end det vi normalt bruger og derfor har vi lavet en lille
pakkeliste/guide, som du kan følge som en retningslinje for, hvilken slags fiskegrej og beklædning der bruges på din
destination.

Fiskeriet foregår på Cape Cod i september måned og vejrmæssigt kan man have dagtemperaturer op til 25-28 grader og
ned til nattefrost. September er Hurricane season på det amerikanske kontinent, men de når meget sjældent op til Cape
Cod, men de kan nogle år sende et lavtryk forbi, men for det meste ligger temperaturen omkring 20 grader og vandet er
ligeså varmt.

Fiskeriet foregår mest om dagen, men man vil også få noget fiskeri, når det er mørkt, både om aftenen og om morgenen.
Hver dag er én lang fiskedag med nogle pauser i løbet af dagen. Man starter som regel ved 4-5 tiden om morgenen og
slutter ved 20-21 tiden om aftenen, alt afhængig af tidevand og vejrforholdene, men der er 2 biler til rådighed, så skulle
man blive træt, så er der plads til at slappe lidt af også. Kysten på Cape Cod er for det meste ren sandbund og man
kommer til at gå mange kilometer i løbet af dagen og mange af kilometerne er i vand, så det kan være en god ide at have
nogle ”gå-timer” i benene inden man tager afsted. Ligeledes kommer man til at fiske med lidt større fluer end man plejer,
så det kunne være en god ide lige at træne lidt kast med nogle store fluer på forfanget inden afrejse.

Visum

Der kræves en ESTA godkendelse for at rejse ind i USA. Vi kan være behjælpelige med dette mod betaling. Her kan du
læse om visum/pas regler før indrejse i USA:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/usa-pas-og-visum/  
https://esta.cbp.dhs.gov/esta/application.html?execution=e1s1  

Man skal have et fisketegn for at fiske i Massachusetts. Det koster 10 $ og kan laves her:
https://www.ma.wildlifelicense.com/IS/Customer/InternetCustomerSearch

Valuta

De fleste butikker tager Visakort, men ikke alle, så hav gerne nogle dollars med i kontanter.
Amerikansk dollar: 1 USD = 6.18 DKK (13/05/2019). 
Kreditkort såsom Visa, MasterCard, Diners Club, American Express fungerer godt i hele USA.

Forsikringer

HUSK rejseforsikring, vi vil gerne være behjælpelige med at finde den rette til dig. Særligt i USA er det virkelig vigtigt at
være godt forsikret, hvis uheldet skulle være ude.

Tidsforskel

Området er ca. 6 timer bagud i forhold til Danmark.

Elektricitet

Transformer er nødvendigt i USA

Nødtelefon

Hvis der - mod forventning - skulle opstå problemer under opholdet, som du ikke mener selv at kunne løse, kan du
kontakte os pr. telefon 0045 70 20 38 86 i kontortiden mandag-torsdag fra 9.00-17.00 og fredag 9.00-15.00. Eller på
vores nødtelefon. Nummeret vil fremgå af dine rejsepapirer. Da det som sagt er for sent at rette evt. misforståelser eller
fejl efter hjemkomsten, er det meget vigtigt, at du i sådanne tilfælde underretter os, således at vi har mulighed for at
rette misforståelserne med det samme.

Vigtige dokumenter

Pas (maskinlæsbart) og ESTA nummer (indrejsetilladelse)
Rejseforsikringspapir
Rejsedokumenter fra Atlantik inkl. flybillet.
Kreditkort - Visa og Master anbefales
VIGTIGT kreditkort hvis du skal leje bil (Mastercard eller lign.)
VISA-kort kan ikke altid anvendes ved billeje
Mobiltelefon

Udstyrsliste (pakkeliste)

Fluegrej

  • Fluestang kl 7-9. Tag gerne en reservestang med, helst 4-delte pakket i kufferten
  • Fluehjul med minimum 100 m backing
  • Flueliner 1 flydende og 1 intermediate skydehoved eller wf-liner (husk noget at smøre/rense linerne med, monofil
    skydeline a lá varivas må gerne være 2 numre større end hvad vi bruger på kysten)
  • Forfang 4 stk. 9 fod 0.38
  • Tippet 0,32 til 0,40 (jeg bruger 2rl 0,32 og 1 rl 0,38)
  • Linekurv
  • Fluer ca. 50 Striperfluer. (gode mønstre) Clouser Minnow, Lefty’s Decivers, Flatwing, half&half, EP bunker, Molecrab.
    Gerne i farverne hvid/gul - hvid/chartreuse – hvid/oliven i str. 2 til 3/0.
  • Husk et par Clouser minnow med halv tunge øjne
  • Natfluer kan være Lefty’s decivers eller Flatwing i sort

Spinnegrej

  • Spinnestang 8-9 fod med minimum kastevægt på 30 gram
  • Spinnehjul med minimum 180 meter line 035 nylon eller 0,17 fletline
  • Endegrej Woblere og forskellige gummifisk i tobis og sild
  • 3-kroge og springringe skal være ekstra stærke

Beklædning

  • Åndbare waders + vadestøvler evt. et par flatboots/surfersko + shorts (hvis det er rigtigt varmt) Vadejakke/let
    regnjakke
  • Åndbart undertøj – fiskebukser-fisketrøje/skjorter – fleecetrøje – fiskeshorts - Buff
  • Polaroidbriller (husk pudsemiddel og klud)
  • Cap/fiskehat
  • Chestpak eller anden rygsæktaske
  • Pandelampe/natlys
  • Lineklipper – krogløsertang – og gerne et kompas, da det kan blive tåget på flat’sene
  • Tøj er en privat sag, men intet står til hindret for at man en aften lige skal smage på en god Amerikansk Steak,
    hvor man ikke er i fisketøj. En typisk tøj-liste kunne se sådan ud:
    • 2 par jeans
    • 2 bluser/skjorter
    • 1 jakke 
    • 3 T-shirts 
    • 7 par underbukser 
    • 7 par sokker

Diverse

Toiletsager er en privatsag, men lidt zinksalve, Helosan, solbeskyttelse, læbepomade, smertestillende piller, kan være
godt at have med.

Andet

Hovedpudebetræk, dynebetræk og lagen. 1 håndklæde

Indkvartering

Du bor i et sommerhus sammen med de øvrige deltagere på turen.
Drikkepenge er ikke aktuelt på denne rejse.

Transport

Der er lejebil ved ankomst til lufthavnen.

Indkøb

Cape Cod er et almindeligt område, så de fleste ting kan købes i butikker på Cape Cod. Dollaren er desværre steget en
del, så hvor store besparelser der er på grej-tøj-elektronik er uvist.

Rejseplan

Dag 1 (Lørdag) Afrejse København – Boston - Kørsel til Cape Cod
Dag 2-7 Fiskeri på Cape Cod
Dag 8 (Lørdag) Kørsel fra Cape Cod - Afrejse Boston - København
Dag 9 (Søndag) Ankomst – København

Efter hjemkomst

Vi vil meget gerne høre fra dig efter hjemkomsten. Den gode historie, flotte billeder, eller om der er noget vi kan forbedre.
Skriv til os på info@atlantik.dk

Ansvar

Deltagelse på hele turen sker på den enkelte rejsedeltagers eget ansvar. Atlantik påtager sig intet ansvar for person- eller
materielskade på turen. Atlantik påtager sig intet ansvar for forhold der skyldes turens øvrige deltagere.

Atlantik påtager sig intet ansvar for forhold de ikke har indflydelse på eller kontrol over, herunder men ikke begrænset til:
Naturforhold som måtte have indflydelse på afvikling af turen, forhold der skyldes den rejsendes egen forsømmelighed,
eller forhold der bør kunne forventes på en rejse af denne art, herunder men ikke begrænset af forsinket bagage eller
udstyr, dårligt vejr, tørke, stormflod og lign.

Tilbud på fiskerejser

Gør som 100-vis af andre lystfiskere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Gode tilbud på fiskerejser
  • Praktiske tips, videoer, konkurrencer mm.
  • Ekslusive afbudsrejser