VÆLG INDLOGERINGSDATO -
REJSENS LÆNGDE -
RING FOR PRIS -
Ring for bestilling (+45) 70 20 38 86

Ørredfiskeri ved Polarcirklen i Vestgrønland

Grønland byder på ægte vildmarksoplevelser og noget af det bedste fluefiskeri efter havgående fjeldørreder

Højdepunkter

  • Ørredfiskeri med skumfluer
  • Ægte vildmarksoplevelse
  • Kun 5-7 fiskere på elven
  • Overnatning i camp
  • Guide under hele turen

Elven ligger i det vestlige Grønland og er en perle. Et urørt paradis, hvor kun et fåtal af lystfiskere sætter sine spor hver sommer. Elven er helt klar og de havgående fjeldørreder er vilde og stærke, som man ser på film.

Rejsen

Ørredfiskeri i Grønland er en enestående oplevelse. Du kommer ud i Grønlands uberørte natur, hvor der er plads og ro som få andre steder. Her bestemmer naturen, og vi må blot følge med og tilpasse os - på samme måde som grønlændere har gjort i hundredvis af år. Din guide og vært på rejsen er den grønlandske fisker og fanger Leif Fontaine, hvis familie gennem generationer har brugt fangstbopladsen ved campen som base for jagt og fiskeri.

 Ørrefiskeriet foregår i et elvområde med eksklusivret i Sassannguit-området ved Polarcirklen. Elven ligger lige midt i den grønlandske vildmark og strækker sig over 15 kilometer.

 Rejsen starter i Sisimiut i Vestgrønland. Herfra sejler vi ud til campen (1,5 – 2 timer), hvor du bliver indlogeret i et stort telt med seng og plads til bagage. Der er også toilet og badefaciliteter i campen. Og en fælleshytte, hvor vi spiser sammen og hygger os efter en veloverstået fiskedag.

Fiskeriet

Det primære tema på rejsen er fjeldørreden, der er udbredt i hele det arktiske område. Den arktiske fjeldørred er en rødding og bærer det latinske navn Salvelinus alpinus. I Grønland kaldes den eqaluk og på engelsk går den under navnet Arctic Char.

 Fjeldørrederne i de grønlandske elve er en fantastisk fighter, langt stærkere end de ørreder, vi kender hjemmefra. Så du kan godt glæde dig til sportsfiskeri i absolut verdensklasse!

 Efter aftale er der også mulighed for at sejle en tur ud med jeres vært og guide Leif Fontaine og fiske efter havkat, helleflynder, laks og torsk. Hvis vejrforholdene er til det, kan vi også fiske helleflynder med “lang-line”, en traditionel, grønlandsk fiskemetode, der stadig bruges til bæredygtigt fiskeri.

Traditionelt grønlandsk fiskeri og bearbejdningsmetoder

Fra 15. juli til 15. august er der mulighed for at deltage i ruse- og netfiskeri ved familien Fontaines fangstboplads ved campen. Vær også med, når ørrederne tørres, saltes og røges efter metoder, som grønlænderne har brugt i generationer. I denne periode kan du også opleve det fascinerende syn af tusindvis af ørreder, som springer op i fossen og forsætter deres rejse videre op ad elven.

Vildmarksoplevelser

I det smukke område bag elven kan du se rensdyr og moskusokser eller tage på vandring i de spektakulære fjeldlandskaber, som i de lune sommermåneder er klædt i mos og sommerblomster. Ved lavvande kan man også plukke blåmuslinger ved skærene ude i elven. Tag også kikkerten med og nyd det spændende fugleliv eller gå på opdagelse efter rævehuler på fjeldet.

Guide og vært

Rejsen er ledet af den grønlandske fanger, Leif Fontaine, som vil være jeres vært i campen. Teamet består desuden af camp-personale. Det er et stærkt team med en solid lokal forankring, som kender elven og forholdene i den grønlandske vildmark rigtig godt, og som sikrer, at du er i de bedste hænder under hele opholdet.

Rejseplan

Dag 1, lørdag: Fly fra København til Sisimiut via Kangerlussuaq. Bådtransfer til campen og aftenfiskeri (nb. ved dårligt vejr udskydes transfer til dag 2). 

Dag 2-6, søndag-torsdag: Camp. Fiskeri og oplevelser i vildmarken. Torsdag afskedsmiddag med grønlandske specialiteter

Dag 7, fredag:  Fiskeri og bådtransfer til Sisimiut. Overnatning i Sisimiut.

Dag 8, lørdag. Fly fra Sisimiut til København.

Ingen priser oprettet

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Kangerlussuaq - Sisimiut t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 6 dages fluefiskeri med lokale guider i elv med eksklusivret
  • Fiskeri fra båd efter havkat og helleflynder m.m.
  • Fisketilladelser og licenser
  • Lokale guider inkl. den grønlandske fanger Leif Fontaine
  • Transfer t/r med båd mellem Sisimiut og campen
  • Helpension i campen
  • Camp personale til madlavning etc.
  • Kasteinstruktion for dem der vil have det
  • 6 overnatninger i eget telt med seng etc
  • 1 overnatning i delt dobbeltværelse i Sisimiut
  • Afskedsmiddag med grønlandske specialiteter
  • Traditionel ruse- og netfiskeri og introduktion til lokale røgnings, saltnings- og tørringsmetoder (kun fra 15.7. - 15.8.)
  • Gåtur til rævehuler m.m.

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer
  • Evt. bagagetillæg, herunder gebyr for fiskestænger
  • Evt. leje af fiskegrej
  • Evt. ekstra mad, overnatninger eller forlængelse af turen mv.
  • Forsikringer (vi anbefaler vores specialdesignede Europæiske fiskeforsikring til den rejsende lystfisker)
  • EU-ansvarsforsikring kr. 39,-
  • Alle andre udgifter, som ikke er nævnt i afsnittet "prisen inkluderer"

 

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tilbud på fiskerejser

Gør som 100-vis af andre lystfiskere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Gode tilbud på fiskerejser
  • Praktiske tips, videoer, konkurrencer mm.
  • Ekslusive afbudsrejser